flemming1Flemming Jespersen

Min baggrund for at undervise i spansk er dels en uddannelse som cand.ling.merc (oversætter og tolk) i spansk, dels mange års praktisk erfaring som underviser, først i Frigiliana i Spanien i 1998-2000, hvor jeg gav privatundervisning i spansk til danskere og andre udlændige der var bosat i området, siden som ansat i Villaro Sprog ApS fra 2001 til 2013, hvor jeg var den bærende kraft i afdelingen i København og på de rejser som Villaro Sprog ApS arrangerede.

SAC Billede1Susana Arquero Collar

Jeg har en teknisk uddannelse som cand. scient. i organisk kemi fra universitetet i min hjemby Madrid, men har altid interesseret mig for sprog og undervisning. Nogle år efter færdiggørelsen af min uddannelse flyttede jeg til Danmark, hvor jeg startede med at løse oversættelsesopgaver og give privatundervisning i spansk. Siden 2011 har jeg undervist regelmæssigt i spansk, først i Villaro Sprog ApS og nu i Det Spanske Hus. Min undervisning er karakteriseret ved kreativitet, spontanitet og stor lyst til at formidle mit sprog og min kulturelle baggrund.

Dette siger vores kursister

Flemming og Susana er meget kompetente og behagelige. Der er en rigtig god stemning på holdet, som også er med til at øge indlæringen. Jeg vil helt klart anbefale Det Spanske Hus.

Henrik, niveau 2

 

Dette siger vores kursister

Susana og Flemming giver en inspirerende, meget engageret og letforståelig undervisning. På de små hold bliver man udfordret og får max ud af timerne. Jeg glæder mig hver gang til at deltage.
Flemming, niveau 5